Af Partner Annemarie Vitoft, Black Swan Institute, marts 2017

“The UK may have voted on 23 June to leave the European Union but it is not yet clear what the country’s path to Brexit will actually mean.”, BBC 24. November 2016

Den britiske regering tegnede ikke fremtidsscenariet for et nej til EU. Vælgerne gik til afstemning uden reelt at kende konsekvenserne af de to valgmuligheder, de blev stillet over for. Regeringen selv meldte ud, at de ønskede et ja, men ikke hvordan de ville håndtere et nej til EU. Og der var ikke et egentligt fremtidsscenarie. Et nej til EU var overvejende baseret på utilfredshed og fravalg.

Så briterne vågnede op til en mere usikker og uforudsigelig fremtid. For det politiske niveau havde ikke taget stilling til, hvordan det ville håndtere den uplanlagte situation.  Briternes nej til EU, kom nærmest som en overraskelse for det politiske niveau. Og Regeringen Cameron havde ikke udarbejdet et beredskab for et Brexit.

Brexit kan ses som en case på manglende politisk risikoledelse. Det var også med den vinkel, at temaet indgik på The Institute of Risk Managements (IRG.ORG) årlige lederkonference i London i november. Der var flere risikovinkler på Brexit set fra forsikringsbranchen, som gerne ville dele risikoen med kunderne, fra Financial Reporting Council (FRC) som set fra et corporate governance synspunkt ville styrke det længerevarende perspektiv på risikoledelsen i bestyrelsen og fra The Institute of Risk Management selv, der præsenterede værktøjer til at risk managers kan afdække trusler og muligheder set i konteksten af Brexit for deres organisationer.

Manglende risikoledelse har konsekvenser. Det ses tydeligt nu, hvor briterne står tilbage med et resultat, som ikke er politisk reversibelt. Briterne har valgt Brexit, men ingen ved reelt, hvad det betyder. Der er ikke skabt en fremtidsvision for, hvad UK skal være uden EU. Der er ikke lavet en kortlægning af tab og gevinster ved en udmeldelse. Ingen har før forsøgt at aktivere artikel 50 fra Lissabon-traktaten. Briterne vil være det første land, som skal gennem processen. Det er en risiko for både EU og UK. Borgernes ønsker og forventninger til et selvstændigt UK er ukendte. Der er mest kendskab til udfordringerne og utilfredsheden med EU. Og konsekvenserne er uklare og ikke dækket på et samfundsmæssigt niveau. Der er implementeret EU-forordninger og direktiver i UK siden 1973, som har skabt grundlaget for det et indre marked, arbejdstagernes frie bevægelighed og som er implementeret i det britisk samfund, kultur og love. Det er 43 års institutionskultur, som skal rulles tilbage eller flyttes frem til noget nyt.

I det følgende vil vi komme ind på konsekvenserne af den manglende risikoledelse af afstemningen om EU. Vi vil se på, hvordan manglende risikoledelse øger usikkerheden og uforudsigeligheden for borgere og virksomheder ikke bare her 5 måneder efter afstemningen, men i år frem indtil udmeldelsen er eksekveret og de ønskede forandringer er implementeret i britisk lovgivning og praksis.

Briterne ser ind i en ny situation med politisk usikkerhed og et uforudsigeligt fremtidsperspektiv, hvor der både vil være trusler og nye muligheder. Organisationer som tager denne udfordring til sig og vurderer risici i forhold til forretningen, vil kunne hente nogle betydelige gevinster ud af Brexit. Omvendt vil organisationer som ikke formår at tilpasse sig og tage lederskab til de potentielle forandringer, kunne miste forretning og lide økonomiske tab.

Et nej til EU indgik altså ikke i den tidligere regerings planlægning. Der var hverken fremtidsvisioner eller beredskabsplaner. Regeringen valgte side og var pro EU. Og så blev der krydset fingre for fortsat tilslutning til unionen.

” The government did not do any emergency planning for Brexit ahead of the referendum and Mrs. May has rejected calls to say what her negotiating goals are.” BBC november 2016

Og trods skiftet til Regeringen May og at der er gået fem måneder siden afstemningen i juni er det fortsat uklart, hvad den britiske regering sigter mod at opnå i den forestående forhandling med EU-landene om udmeldelsesbetingelserne.

Denne håndtering skaber øget usikkerhed for borgere og erhvervsliv. Det var et af kernebudskaberne på Risk Leadership konference i London. Kortsigtede issuehåndtering skaber en øget usikkerhed og usikkerheden og forudsigeligheden flytter ind i virksomhedernes direktioner og bestyrelser. For Brexit kan have store konsekvenser for de virksomheder, som ikke formår at risikolede den usikkerhed og uforudsigelighed, som Brexit påfører deres forretning. Omvendt vil Brexit for virksomheder med en succesfuld risikoledelse, kunne skabe nye muligheder.

Forskelle på issuestyring og risikostyring kan være svær at se. Mange forveksler de to styringsformer. I issuestyring er der identificeret et problem, som skal løses. Det er et her og nu perspektiv. I risikostyring arbejdes der med fremtiden og med at forudse risici ude i en potentiel fremtidig situation. Det er et fremtidsperspektiv. Ikke alle befinder sig godt i begge perspektiver. Mange har præferencer for, hvordan de bedst tænker og reflekterer, og de færreste evner at tænke i begge perspektiver.

Personer som befinder sig bedst i nutid og problemløsning, vil ofte afvise risikoperspektivet, fordi risici endnu ikke er påvist og dokumenterede problemer.

Personer som befinder sig godt i fremtidsscenarier og risikoperspektiver, vil ofte blive oplevet som urealistiske og pessimistiske, når de har fokus på de mørke skyer ude i horisonten og lyserøde skyer med nye potentialer.

Det er ofte nemt at afvise fremtidsscenarier og risikoperspektiver, for de er jo ikke blevet en realitet endnu og derfor ikke synlige for alle. Derfor vinder nutidsperspektiver ofte på at være klart, dokumenteret og synlige for enhver.

Hverken Regeringen Cameron eller Regeringen May har haft opmærksomheden på at risikolede briternes vej ud af EU. Der synes overvejende at have været et fokus på issuehåndtering og trinvis løsning af udfordringerne. Opgaven håndteres sekventielt ude fra en trin-for-trin planlægning.

Once negotiations officially begin, we will start to get a clear idea of what kind of deal the UK will seek from the EU, on trade and immigration.”, Theresa May November 2016

Trin 1: Udskrives valg og regeringen melder sig pro EU

Trin 2: Afstemning

Trin 3: Regeringsskifte

Trin 4: Forberedelse af aktivering af art. 50 og forhandlingsrum

Trin 5: Domstolen tilkendegiver Parlamentet skal godkende først

Trin 6: 2-årig forhandling af vilkår og betingelser for udmeldingen

Trin 7: Adoptere alle EU-love

Trin 8: Løbende ændring af EU-love til britisk lov

Det er på den ene side en meget overskuelig proces. På den anden side er det uklart for borgere, erhvervsliv, Parlamenterne og de andre EU-lande, hvilket mål og slutscenarie UK sigter mod, og hvad resultatet af forhandlingen vil ende med for UK og for EU-institutionen og medlemslandene.

Tilgangen synes at være baseret på det muliges kunst i en kompleks og uprøvet situation, hvor det langtfra er sikkert, at forhandlingerne ender med et resultat, som både briterne og EU kan være tilfredse med. Det er højrisiko for alle parter! Issueperspektivet påfører risiko for alle interessenter. Bliver udmeldelsesbetingelserne for gunstige, kan der være risiko for at flere EU-lande vil presse på for en udmelding. Situationen er kompleks.

Det er nærliggende at stille spørgsmålet, om afstemningen ville have resulteret i et nej til EU, hvis den havde været om de to potentielle fremtidssituationer fremfor at handle om et fravalg af problemer og utilfredshed. Altså en forskel på et tilvalg til noget nyt fremfor et fravalg af noget eksisterende.

Cameron udskrev i virkeligheden ikke et valg om briternes fremtidige relation til EU, men et valg med mulighed for at fravælge EU. Det kunne være et argument for, at briterne direkte eller via deres parlament (domstolsafgørelse involverer den britiske parlament) burde have gives adgang til at stemme igen, når den ønskede samarbejdsmodel med EU er udarbejdet. Det er i virkeligheden den model, som burde have været genstand for folkeafstemningen. Det er bare ikke den tilgang, den britiske regeringen ønsker. Briterne har med den valgte tilgang overladt beslutningerne til Regeringen May, at få den bedst mulige aftale forhandlet på plads med EU. Hvis briterne ikke kan lide strategien og resultatet, så er der ingen umiddelbar vej tilbage.

Det ville sandsynligvis ikke være blevet et nej til EU, hvis debattens fokus var flyttet fra at handle om de negative aspekter af EU-samarbejdet over til en debat om konsekvenserne af en udmeldelse og med indlæg i debatten omkring, hvordan år 1, 2 og 5 efter Brexit potentielt kunne se ud og hvilke typer af konsekvenser, som ville kunne indtræffe, som konsekvens. Et meget konkret indspil kunne have været at konsekvensvurdere de forskellige samarbejdsmodeller, som er kendt fra Norge og Canada, som vil være realistiske scenarier for briterne og ud fra de to modeller skitsere den ønskede britiske variant.

Hvordan kunne en ideel risikotilgang være håndteret? Havde den britiske regering arbejdet med risikoledelse, kunne den have udarbejdet en hvidbog med oplæg med scenarier, som kunne have indgået i den offentlige debat. Resultatet af debatten kunne være opstilling af nogle konkrete modeller for et bedre samarbejde med EU enten som medlem eller udmeldt. Det ville også have skabt et grundlag for Cameron til at gå til EU først for at kunne forsøge at forhandle markante ændringer af EU igennem, før en udmeldelse ville være sendt til afstemning. Afstemningen kunne så have været om samarbejdsmodeller, som er det eneste konstante i den politiske situation.

Denne tilgang ville have sat scenen for en snak om realismen i scenarierne og konsekvenserne for hvert scenarie for briterne (englændere, walisere, irer og skotterne), erhvervslivet (samhandel, rekruttering af arbejdskraft etc.) og en vision for UK som noget andet end som medlem af EU.

For det første scenariet, hvor UK bliver i EU, men hvad der så skulle arbejdes for at ændre, så holdningen til EU kunne ændres fra at være stigende negativ til at blive positiv.

For det andet det scenarie, hvor UK melder sig ud, og med en beskrivelse af de forskellige modeller og deres konsekvenser for borgere, virksomheder og samfundets institutioner. Her kunne være taget udgangspunkt i de eksisterende samarbejdsmodeller, som er kendt i eksempelvis Canada og Norges aftaler med EU og modeller for immigration og folkevandringer, som er den store udfordring i hele den vestlige verden både i EU og også i USA.

Men briterne har stemt og får ikke mulighed for hverken at omgøre deres valg eller få reel indflydelse på, hvilken type samarbejde den britiske regering vil få politisk opbakning til at forhandle igennem med EU. For det indgik ikke i afstemningen.

“…there is still a lot of debate about what that will mean in practice especially on the two key issues of how British firms do business in the European Union and what curbs are brought in on the rights of European Union nationals to live and work in the UK.”, BBC

Brexit går ind i ny fase

Regeringen May har nu fået opbakning til at udløse artikel 50 og dermed starte den officielle udmelding af EU. Usikkerheden er fortsat stor. Slutscenariet er ikke officielt kendt. Det er en del af forhandlingsstrategien. Hverken borgere eller erhvervsliv kan vurdere konsekvenserne for deres fremtid og de kan derfor ikke forholde sig konkret til de kommende 2 års usikkerhed. En ny påvirkning af risikoscenariet er Skotlands trussel om at løsrives sig fra Storbritannien for at kunne blive i EU. Samlet set er usikkerheden ikke nedbragt, men tidsplanen er nu kendt.

http://www.bbc.com/news/uk-politics-32810887

http://www.bbc.com/news/business-36956418

Den fulde artikel kan læses i “Risk Management”-håndbogen, som Black Swan Institute er redaktør på, og som der kan abonneres på hos Forlaget Andersen.

 

7th Annual Risk Leaders Conference 2016, 24. November 2016