Hvorfor interessere sig for sorte svaner, når nu de fleste svaner er hvide? Adfærdsforskning viser, at jo flere hvide svaner vi ser, jo mere tilbøjelige vil vi være til at tro, at der ikke findes sorte svaner. Men de sorte svaner findes.

Vi bruger billedet med hvide og sorte svaner til at forklare organisationers forståelse og adfærd ift. usandsynlige hændelser og risici. Vi bruger teorien om de sorte svaner, som er udviklet af Nassim Nicholas Taleb, til bl.a. at forstå, hvorfor nogle offentlige it-projekter kuldsejler og bliver til skandaler. Vi kan måske undres, når vi hører historierne om disse projekter. Hvorfor var der ingen, der opdagede faresignalerne, hvorforgreb ingen ind – før det kom så langt ud. Vi tror, at netop billedet med de hvide/sorte svaner kan være med til forklare, hvad der galt og også give en retning for, hvordan vi kan blive bedre til risikoledelse.

Planlægning og styring af store udviklingsprojekter handler om at kunne forudsige – hvad vil der ske, når vores udbud rammer markedet, hvad vil der ske når løsningen rammer brugerne. Jo bedre vi er til at forstå og arbejde med fremtidsscenarier, jo bedre grundlag har vi også for at vurdere, hvad der kan påvirke vores projekt og hvordan vi forbereder os bedst herpå. Hvilke risici kan svække sandsynligheden for, at vi når i mål eller hvilke uforudsete hændelser kan give vores projekt helt uventede muligheder for succes – risici handler nemlig både om trusler og muligheder.

Hovedparten af de risici, som udfordrer vores projekter ligger inden for et normalbillede. Dvs. de vil indtræde af og til, vi har måske oplevet dem i andre projekter – og konsekvenserne vil også være til at håndtere (hvad enten det er konsekvenser for  tids økonomi eller kvalitet). Normalbilledet handler om, at vi bliver mødt at noget, som ligger inden for det forventede, og til det har vi også et repertoire af handlinger.  Teorien om de sorte og hvide svaner siger bl.a., at vi jo flere risici inden for normal-billedet vi udsættes for, jo mindre tilbøjelige vil vi være til at forvente den usandsynlige hændelse – fx at en global markedsledende leverandør går konkurs eller, at en  tsunami oversvømmer energiforsyningen. Hvis vi forstår og kender den adfærd, kan vi også arbejde med den ift. at  styrke vores risiko-kultur og risikoledelse.

Risikoledelse kan vise sig at være det aller vigtigste ledelsesredskab i en organisation med mange udviklingsprojekter og -programmer, men det kræver risikoforståelse og -kompetencer på alle ledelsesniveauer i organisationer fra topledere til projekter.